Hvorfor hedder min digtsamling Umoderne digte?

Det handler nok om at blive ældre og om de tanker, der følger med. Om stadig at være relevant for sine omgivelser, men også om, hvilket aftryk jeg gerne vil efterlade hos mine nærmeste som menneske, partner, ven, mor og bedstemor.

Jeg bærer selv mange små aftryk fra mine bedsteforældre med mig. Kærligheden, selvfølgelig, men også alle de praktiske ting. En morfar og en farmor, der lærte mig at lave mad, en farmor, der lærte mig at lægge tøj pænt sammen, og en mormor, der sang og skrev sangtekster ned i en bog. Små, måske umoderne ting, som stadig betyder noget for mig.

Og lad os bare se det i øjnene: Både du og jeg er på vej til at blive umoderne - og det går hurtigere end nogensinde!

Det har jeg det faktisk fint med. For jeg tror på, at vi, der har levet lidt længere, kan noget særligt. Jeg oplever selv, at jeg hviler bedre i mig selv, er mere til stede i nuet og har lyst til at give nogle af de små, kærlige aftryk videre.

Måske er mine digte et udtryk for netop det?

For et par år siden begyndte de i hvert fald at dukke op. Ofte om natten eller i de tidlige morgentimer - og gerne på de mest ubelejlige tidspunkter. Jeg ved ikke helt, hvor de kommer fra. Måske er de bare tanker, følelser og dagens indtryk, der finder sammen i otte linjer.

De handler om alvor og sjov, lys og mørke, fornuft og galskab - alt sammen i en pærevælling.

Mit håb er, at du kan genkende lidt af dig selv i nogle af dem og har lyst til at læse med.

Og måske endda dele dem med andre.

Jeg er bare taknemmelig for, at du er med så langt …